Christiansborg og Snapstinget

12.03.2019

DKK625,00

Besøg Christiansborg og hør om, hvordan Christiansborg fungerer som centrum for folkestyret og lovgivningen i Danmark. Få et indblik i stedets spændende historie og få sat Folketingets arbejde ind i en historisk ramme.

På turen rundt i Folketinget ser vi bl.a. Vandrehallen, Landstingssalen og grundlovene.

Turen kan dog variere, alt efter hvad der sker i huset den pågældende dag.

Debatterne i Folketingssalen er åben for alle, og fra tilhørerpladserne kan man overvære et møde i salen og følge folkestyrets arbejde.

Tårnet på Christiansborg Slot er nu åben for alle. Tag en tur op med elevatoren og få en unik og storslået udsigt fra Københavns højeste tårn, hvorfra man på en klar dag kan se helt til Sverige.

Frokosten nydes i Snapstinget, som i dagligdagen fungerer som kantine for Folketingets medlemmer og de ansatte på Christiansborg. Den gamle spisesal er fra omkring 1918 og smukt indrettet med stuklofter, søjler og karnapper. I Snapstinget lægges der vægt på danske og nordiske råvarer, der kombinerer den nordiske tilberedningstradition med impulser fra hele verden – så det kan man glæde sig til.

Rigtig god fornøjelse.

Info og Pris:

Dato: Tirsdag, den 12.03.19.

 

Pris: Kr. 625,- pr. pers.

 

Prisen inkluderer:

  • Besøg på Christiansborg
  • Guidet rundvisning i Folketinget
  • Besøg i Tårnet
  • Nordisk frokostbuffet i Snapstinget
  • Turleder med på hele turen
  • Bustransport og moms.

 

Busafgang/hjemkomst:

Middelfart, Afk. 58B, Staurby kl. 08.00/19.15

Odense, Rosengårdscenteret v/Shell kl. 08.45/18.30

Svendborg, Klosterplads kl. 08.45/18.30

Nyborg, Toldbodgade kl. 09.30/17.45

 

Mulighed for yderligere påstigningssteder – kontakt Nyborg Rejser