fbpx

Folketinget & Dronningens Smykkeskrin

07.10.2022

DKK760,00

Besøg Folketinget, Danmarks parlament i de historiske rammer på Christiansborg Slot. Nyd en dejlig frokost i Snapstinget, som i det daglige fungerer som kantine for Folketingets medlemmer og ansatte. Og oplev særudstillingen ”En Dronnings smykkeskrin” på Amalienborgmuseet.

Vi besøger Folketinget, hvor vi på en rundvisning går på opdagelse på Christiansborg og hører om hvordan en bygning på samme tid kan være folkelig, samle et rigsfællesskab og understøtte demokratiske værdier som frisind og ytringsfrihed. Vi hører om Christiansborg som arbejdsplads for Folketingets 179 medlemmer og om, hvordan Christiansborg fungerer som centrum for folkestyret og lovgivningen i Danmark. Vi ser bl.a. Vandrehallen, grundlovene og Folketingssalen.

Frokosten nyder vi Snapstinget, den gamle spisesal fra 1918, som er smukt indrettet med stuklofter, søjler og karnapper.

På Amalienborgmuseet præsenteres for første gang nogensinde over 200 kendte og mindre kendte smykker fra Dronningens smykkesamling. Dronningen råder over en meget stor smykkesamling, som Dronningen benytter meget bevidst og aktivt – og med omhu og omtanke. For Majestæten er smykker nemlig ikke bare smykker. De er symboler og bærere af minder, venskaber og kontinuitet, af livet som Danmarks regent. Hvert smykke i udstillingen er bærer af en historie og refererer til en eller flere private eller officielle begivenheder i Dronningens 50-årige regeringsperiode.

Pris og info

Dato: Fredag, den 07.10.22

 

Pris: Kr. 760,- pr. pers.

 

Prisen inkluderer:

  • Rundstykke samt kaffe/the ved bussen på udtur
  • Entré og intro til Dronningens Smykkesamling på Amalienborg museet
  • Omvisning i Folketinget på Christiansborg
  • Frokost i Snapstinget
  • Bustransport og moms

 

Tilkøb: kr. 65,- Sandwich inkl. en øl eller vand ved bussen på hjemtur

 

Busafgang/hjemkomst:

Middelfart, Afk. 58B Staurby kl. 06.30/19.00

Odense, Rosengårdcentret ved Shell kl. 07.15/18.15

Svendborg, Klosterplads kl. 07.15/18.15

Nyborg, Toldbodgade kl. 08.00/17.30

 

Mulighed for yderligere påstigningssteder – kontakt Nyborg Rejser

Turen er på forespørgsel, kontakt os gerne pr. tlf.