fbpx

Pinsetur – Europas smukkeste by

05.06.2022

DKK798,00

Vi besøger verdensarven i Christiansfeld, hvis stemning og historie gør et besøg til en ganske speciel oplevelse. Byen blev opført for 230 år siden og betragtes i dag som et arkitektonisk klenodie. I 2015 blev de ældste dele af byen Christiansfeld optaget på UNESCO’s liste over umistelig verdensarv.

Vi inviteres inden for til gudstjeneste i Danmarks eneste Brødremenigheds-kirke. Kirkesalen er den største i Danmark og karakteristisk ved sin enkelthed. Her er næsten alt hvidt med sandstrøede gulve og smukke håndsmedede lysekroner. Med lokalguide skal vi efterfølgende opleve byen. Vi spadserer blandt de gamle historiske bygninger og hører de spændende historier.

Pinsefrokosten nyder vi på Den Gamle Grænsekro, inden vi fortsætter til Skamlingsbanken. Her besøger vi det nye besøgscenter, der indfanger og formidler Skamlings-bankens historie og leder besøgende gennem fortællingen om de store kræfter, der gennem tiden har formet Skamlingsbanken til et unikt sted for isens til ordets kræfter.

Vi nyder kaffe og kage ved bussen inden turen atter går mod Fyn.

Rigtig god fornøjelse,

Nyborg Rejser

 

Pris og info

Dato: Søndag, den 05.06.22

 

Pris: Kr. 798,- pr. pers.

 

Prisen inkluderer:

  • Guidet rundvisning i Brødremenighedens by Christiansfeld
  • Gudstjeneste i Brødremenighedskirken
  • Kaffe og rundstykke ved bussen på udtur
  • Pinsefrokost på den Gamle Grænsekro
  • Entré til besøgscenteret Skamlingsbanken
  • Kaffe og kage ved bussen på Skamlingsbanken
  • Bustransport og moms

 

Busafgang/hjemkomst:

Nyborg, Toldbodgade kl. 08.00/19.15

Svendborg, Klosterplads kl. 08.00/19.15

Odense, Rosengårdscentret v/Shell kl. 08.45/18.30

Middelfart, Afk. 58B, Staurby kl. 09.30/17.45

 

 

Mulighed for yderligere påstigningssteder – Kontakt Nyborg Rejser