fbpx

Et stykke fortids-Danmark

07.07.2021

DKK698,00

Kom med tilbage til 1950’erne, hvor det var enhver pige og drengs drøm at blive vognstyrer eller sporvognskonduktør på en sporvogn, når de blev ”store”. Eller måske genoplev din egen barndom, hvor din mor havde dig i hånden, mens I ventede på en sporvogn, som skulle køre jer ind til byen. Eller hvordan dine bedsteforældre tog sporvognen for at komme på arbejde eller nyde en søndag ved skov og strand.

Vi besøger Danmarks Busmuseum og Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm og får et tilbageblik på den kollektive trafik og dens udvikling gennem tiden.

På Danmarks Busmuseum har man indsamlet historisk materiale om rutebil og bushistorien i Danmark siden diligencens motorisering. Museet råder i dag over ca. 70 rutebiler/busser fra perioden 1925 til år 2000-tallet. Og vi skal selvfølgelig en tur med Pariser bussen rundt i Skælskør.

På Danmarks længste museum, Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, kan vi opleve kørende sporvogne fra hver af de danske sporvejsbyer, samt fra flere udenlandske byer. Ved remiserne holder sporvogne klar til at køre os ud på den 1,8 km lange strækning med stop undervejs, der hver har deres historie. Vi medbringer egne madpakker, som vi nyder på endestationen i den skønne natur.

Rigtig god fornøjelse.

 

Pris og info

Dato: Onsdag, den 7. juli 2021

 

Pris: Kr. 698,- pr. pers.

 

Prisen inkluderer:

  • Entré og køretur på Danmarks Busmuseum
  • Entré til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
  • Madpakke inkl. 1 øl/vand
  • Kaffe/the ved bussen på ud- og hjemtur
  • Bustransport og moms.

 

Busafgang/hjemkomst:

Middelfart, Afk. 58B, Staurby kl. 07.30/18.45

Odense, Rosengårdscentret kl. v/Shell 08.15/18.00

Svendborg, Klosterplads kl. 08.15/18.00

Nyborg, Toldbodgade kl. 09.00/17.15

 

Mulighed for yderligere påstigningssteder – kontakt Nyborg Rejser.