fbpx

Holmegaard Værk & Gavnø Slot på Mors dag

09.05.2021

DKK798,00

Oplev Holmegaard Værk, Danmarks nye hot spot for kunsthåndværk og tradition, og Gavnø Slot, der byder på Danmarks største Tulipanfestival på Mors dag.

I de smukke sydsjællandske omgivelser ligger Holmegaard Værk. Her formidles fortiden som inspiration for fremtiden. Dørene slås op til en verden af design, håndværk og historie. Et team af glasmagere i særklasse sørger for røg i skorstenene fra det nye og ultramoderne glasværksted, hvor de i samarbejde med en række gæstekunstnere og designere blæser ideerne til live. Vi får en spændende rundvisning i de smukke gamle, men nyrestaurerede bygninger. Vi nyder efterfølgende en dejlig frokost.

På Gavnø Slot, kan vi på egen hånd opleve slottet som i dag fremtræder som et helstøbt rokokoslot. Grev Otto Thott som var en stor samler af både møbler, bøger, malerier og godser fuldendte således både slottets rokoko interiør og den store malerisamling.

I den historiske slotspark kan Danmarks største og ældste Tulipanfestival opleves. Flere tusinde tulipansorter i eventyrlige farvespil, udstilles i en enestående palette af sorter, bede og sammensætninger. De førende løgavlere i Holland, England og Danmark viser deres ypperste præstationer. I Café Tulipanen bydes efterfølgende på kaffe og lagkage.

Rigtig god fornøjelse.

 

Pris og info

Dato: Søndag, den 09.05.21

 

Pris: Kr. 798,- pr. pers.

 

Prisen inkluderer:

  • Entre og rundvisning på Holmegaard Værk
  • Let frokost på Holmegaard Værk
  • Entré til Gavnø Slot og Park
  • Kaffe/the og lagkage i Café Tulipanen
  • Kaffe i bussen på udturen
  • Bustransport og moms

 

Busafgang/hjemkomst:

Middelfart, Afk. 58B, Staurby kl. 07.15/19.00

Odense, Rosengårdscentret v/Shell kl. 08.00/18.15

Svendborg, Klosterplads kl. 08.00/18.15

Nyborg, Toldbodgade kl. 08.45/17.30

 

Mulighed for yderligere påstigningssteder – Kontakt Nyborg Rejser