fbpx

Juletur til København

27.11.2021

DKK698,00

Oplev jul i København fra en ny vinkel. Kom med på en spændende guidet juletur ned af de udsmykkede smalle stræder, og hør historien om alle vores mange juletraditioner. Hvad var en juleleg i 1700-tallet? – Hvor kommer julemanden egentlig fra? – Hvorfor sov man på gulvet juleaften? – hør de sjove og overraskende fortællinger om de danske juletraditioner fra vikingernes solhverv til julen anno 2021.

“Mød” sangskriveren Peter Faber, hvis lejlighedssang blev en klassiker. Grundtvig der var yderst skeptisk over for juletræet og manden bag det sejlivede hit jul´det´cool: MC Ejner.

Bliv også klogere på julepost, julemærker, julemad og julehjerter. Undervejs er der selvfølgelig gløggpause på Gråbrødre Torv. Herefter kan julemagien opleves på egen hånd i de Københavnske gader. Butikker er klædt på i deres fineste julepuds, måske mangler man stadig lidt gaveindkøb.

Tag i Tivoli, hvor julen er indbegrebet af hygge, hvor tusindvis af funklende lamper og lyspunkter glimter i haven og skaber lys i det kolde vintermørke og lad dig friste af julepynt og gaver i de sneklædte boder.

Inden vi forlader København, bliver der tid til en lille tur forbi de historiske rammer ved Kongens Nytorv med udsigt til juleudsmykningen på Hotel D’Angleterre og Magasin.

Rigtig god fornøjelse

Pris og info

Dato: Lørdag, den 27.11.21

 

Pris: Kr. 698,- pr. pers.

 

Prisen inkluderer:

  • Guidet juletur til fods i Københavns gader med gløgg pause
  • Entre til Tivoli
  • Kaffe/the og rundstykke ved bussen på udtur
  • Kaffe/the og småkager ved bussen på hjemtur
  • Bustransport og moms

 

Tilkøb: Kr. 60,- pr. pers.

1 x 3-lagssandwich inkl. en øl eller vand ved bussen på hjemtur – kontakt Nyborg Rejser

 

Busafgang/Hjemkomst:

Middelfart – Afk. 58 B, Staurby Kl. 07.30/19.45

Odense – Rosengårdscentret v/Shell Kl. 08.15/19.00

Svendborg – Klosterplads Kl. 08.15/19.00

Nyborg – Toldbodgade Kl. 09:00/18.15