fbpx

Ø-tur til Skarø og Skarø Is

10.06.2021

DKK725,00

Oplev Skarø, den lille ø der ligger ved udmundingen af Svendborgsund. Kendt for sin smukke natur med fugle og småvildt, smukke bindingsværkshuse og gårdene der ligger to og to om byens gadekær – men den kan også så meget andet. Skarø er kommet på landkortet med sin særdeles aktive lokalbefolkning. Der er tale om en flok ildsjæle, som formår at sætte ting i gang.

Vi skal på tur igennem byen med lokalguide, der fortæller om livet som det leves i dag og med små anekdoter om øboernes liv. Vi besøger Skarø Is, der over et årti har stået for noget af det fremmeste når man snakker smag og indhold i Gourmet Is. På deres lille Is Café nyder vi en dejlig frokostplatte med ø-specialiteter, krydret med vilde planter fra strandengene inden vi skal have is-smagning med økologisk kaffe/te og en fortælling om, hvad der gør Is fra Skarø unik. Sidst på eftermiddagen stævner vi igen ud i det Sydfynske Øhav og retur til Svendborg.

Rigtig god fornøjelse.

Pris og info

Dato: 10.06.21

 

Pris: Kr. 725,- pr. pers.

 

Prisen inkluderer:

  • Frokostplatte med ø-specialiteter og økologiske oste på Skarø Is-Café
  • Guidet tur igennem byen med fortælling og små anekdoter
  • Is-smagning med økologisk kaffe
  • Fortælling om Skarø Is
  • Færge Svendborg – Skarø tur/retur
  • Bustransport og moms – (Bussen er ikke med ombord til Skarø)

 

Busafgang/hjemkomst:

Middelfart, Afk. 58B ved toiletbygning. kl. 09.15/19.00

Odense, Rosengårdscentret v/Shell kl.10.00/18.15

Nyborg, Toldbodgade kl. 10.00/18.15

Svendborg, Klosterplads kl. 10.40/17.30

 

Mulighed for yderligere påstigningssteder – kontakt Nyborg Rejser