fbpx

Operetten Farinelli i unikke rammer på Ærø

26.06.2020

-

28.06.2020

DKK2.660,00

I noget så usædvanligt som en gammel bådebyggerhal på Marstal Havn opføres hvert år en opera af GuidOpera med professionelle sangere i unik akustik.

Til daglig er det de dygtige bådebyggere hos Ebbes Bådebyggeri, der skaber sød musik i værftshallen på Marstal Havn. Men en gang om året forvandles hallen til et operahus med fabelagtig akustik og en ganske særlig stemning. Også i år forvandles værftshallen til Operahus for en aften.

Få en fantastisk weekend på Ærø med en unik operetteoplevelse, god mad og afslapning i dejlige omgivelser. Og nogle oplevelsesrige timer på de ærøske veje med vores lokale guide Karen.

1 dag:

Efter opsamling går turen mod Ærø. Vi tager færgen fra Svendborg til Ærøskøbing, hvor vi ankommer først på eftermiddagen. Her bliver der lidt tid på egen hånd til at opleve den gamle by Ærøskøbing, som er særdeles velbevaret og unik. Byen er udnævnt til nationalt klenodie og er Danmarks bedst bevarede 1700-tals by. Her er der også mulighed for at nyde en let frokost (frokost for egen regning).

Sidst på eftermiddagen tjekker vi ind på Ærø Hotel i Marstal. Aftensmaden nydes på hotellet, og resten af aftenen er til fri disposition.

2 dag:

Dagen starter med en stor morgenbuffet på hotellet, hvorefter vi samles til en guidet bustur rundt på øen med vores lokale guide Karen. Vi besøger bl.a. gårdbutikken Uldgården, der byder på unikke uldvarer, helseprodukter, kunsthåndværk og masser af gode gaveideer til enhver. Eftermiddagen er til fri disposition. Besøg Marstal, som ligger i gåafstand fra hotellet.

Her er der også mulighed for at finde et hyggeligt sted at nyde frokosten (frokost for egen regning).

Kl. 18.00 bydes der på Operabuffet inkl. særligt udvalgte vine ad libitum, inden vi begiver os til værftshallen i Marstal, hvor vi skal opleve operetten ”Farinelli” af Emil Reesen og Mogens Dam. Farinelli er en fri fortælling, der er inspireret af virkelighedens Carlo Broschi (1705-1782), som var en drengesopran af så fantastisk kvalitet, at han blev kastreret som dreng for at bevare stemmen.

3 dag:

Efter en dejlig stor morgenbuffet pakkes bussen, og turen går atter mod Fyn. Vi tager færgen fra Ærøskøbing mod Svendborg, hvorfra turen går tilbage til vores opsamlingssteder.

 

Rigtig god fornøjelse.

Pris og info

Dato: Fredag, den 26.06.20 til Søndag, den 28.06.20

 

Pris: Kr.  2.660,- pr. pers. i delt dobbeltværelse

 

Tillæg eneværelse: Kr. 400,- pr. pers.

 

Prisen inkluderer:

  • 2 x overnatning i delt dobbeltværelse på Ærø Hotel
  • 2 x stor morgenbuffet
  • 1 x dansk aftenbuffet
  • 1 x operabuffet inkl. særligt udvalgte vine af libitum
  • A-billet til operetteforestillingen Farinelli
  • Færgeoverfart Svendborg/Ærø tur/retur
  • Guidet bustur Ærø rundt inkl. fri kaffe/the ved bussen
  • Bustransport og moms
  • Rejsegarantifond

 

Prisen inkluderer ikke: Drikkevarer ud over nævnte.

 

Afbestilling: 6 % af rejsens pris.

 

Hotel: Ærø Hotel, Egehovedvej 4, 5960 Marstal, Tel.: 62532406 – www.aeroehotel.dk

 

Busafgang/hjemkomst:

Middelfart, Afk. 58B, Staurby kl. 11.00/14.30

Odense, Rosengårdscentret v/Shell kl. 11.45/13.45

Nyborg, Toldbodgade kl. 11.45/13.45

Svendborg, Klosterplads kl. 12.30/13.00