fbpx

Oplev Öland – Sveriges næststørste ø

20.05.2021

-

24.05.2021

DKK4.998,00

Oplev Öland, en herlig og overraskende ø i Østersøen, blot et smut over den flotte bro fra Kalmar. Trods den korte afstand fra fastlandet byder Öland på sit helt eget univers. Naturen er enestående, nogle steder gold og barsk, andre steder frodig og med mange spændende plantearter. Den sydlige tredjedel af Öland består af alvar, en flad kalkstensslette med en stor artsrigdom af planter, som er optaget på UNESCOs verdensarv liste. Derudover byder Öland på flere fortidsminder som jernalderborge og mindesmærker som runestene, der stammer tilbage fra vikingetiden samt hundredvis af vindmøller. Vi skal opleve øen med lokalguide, besøge Sollidens Slott og Park, som er sommerresidensen for det svenske kongehus. Og vi skal se på verdensberømt svensk glaskunst.

1 dag: Efter opsamling går turen via broerne til Öland. Vi nyder en let frokostpakke ved bussen undervejs. Vi forventet ankomst til hotellet sidst på dagen, hvor aftensmad nydes på hotellet.

2 dag: Efter et dejligt morgenmåltid skal vi opleve Ölands fantastiske natur og høre dens spændende historie med lokalguide. Vi medbringer madpakker fra hotellet. Eftermiddagen er til oplevelser på egen hånd. Aftensmaden nydes på hotellet.

3 dag: Efter et dejligt morgenmåltid går turen mod Glasriket. Vi besøger Boda Glasbruk, hvor der bliver tid på egen hånd til at opleve glassets udvikling og shoppe i den skønne butik. Vi medbringer madpakker fra hotellet. Turen går herefter mod Kalmar, hvor vi på egen hånd kan opleve den hyggelige by. Besøg de spændende butikkerne, museer, pubber, cafeer og gallerier i de brostenbelagte middelalderkvarterer eller Kalmars smukt bevarede renæssanceslot. Vi mødes igen på en lokal restaurant til aftensmad og hyggeligt samvær.

4 dag: Efter et dejligt morgenmåltid går turen til den nordlige del af øen, hvor vi besøger Sollidens Slott og Park. På en omvisning oplever vi slotsparkens fantastiske haver, og selve slottet nyder vi udefra. Frokost og kaffe nydes i Cafeen. Vi er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen. Aftensmaden nydes på hotellet.

5 dag: Efter morgenmaden går turen atter mod Danmark via broerne. Der vil være pause undervejs, hvor der er tid til at nyde frokosten (frokost for egen regning). Vi ankommer hen på eftermiddagen til Fyn.

Velkommen til fantastiske oplevelser på Öland.

 

Pris og info

Dato: Torsdag, den 20.05.21 til mandag, den 24.05.21

 

Pris: Kr. 4.998, – pr. pers i delt dobbeltværelse.

 

Tillæg eneværelse: Kr. 1.200,- pr. pers.

 

Prisen inkluderer:

  • 4 x overnatning i delt dobbeltværelse inkl. helpension på hotel Skansen, begyndende med frokost på 1. dagen og afsluttende med morgenmad på 5. dagen.
  • Let frokostpakke (sandwich og frugt inkl. en øl eller vand) ved bussen på 1. dagen
  • Udflugt på Öland med lokalguide inkl. frokostpakke fra hotellet på 2. dagen
  • Udflugt til Boda Glasbruk og Kalmar inkl. frokostpakke fra hotellet på 3. dagen
  • Besøg og entre i Boda Glasbruk på 3. dagen
  • Besøg i Kalmar inkl. aftensmad på restaurant i Kalmar på 3. dagen
  • Udflugt til Sollidens Slott og Park inkl. entre, rundvisning i parken, frokost og kaffe på 4. dagen
  • Bustransport, broafgifter og moms
  • Rejsegarantifond

 

Afbestilling: 6, 25% af rejsens pris.

 

Valuta: Svenske kroner

 

Hotel: Hotel Skansen****, Tingshusgatan, S-386 31 Färjestaden

 

Busafgang/hjemkomst:

Fredericia, Bødkervej 1, OK-tanken kl. 09.00/18.00

Middelfart, Afk. 58B, Staurby kl. 09.15/17.45

Odense, v. Shell/Rosengårdscentret kl. 10.00/17.00

Svendborg, Klosterplads kl. 10.00/17.00

Nyborg, Toldbodgade kl. 10.45/16.15

 

Mulighed for yderligere påstigningssteder – kontakt Nyborg Rejser