fbpx

Oplevelsesrejse til Gotland

28.08.2019

-

01.09.2019

DKK6.498,00

Oplev Gotland, der er på størrelse med Fyn. Kun få steder i verden findes en så koncentreret rigdom af historiske minder, spændende kulturmiljøer og særegen natur.

Fra Fårö i nord til Hoburgen i syd spænder landskabet fra gold stenørken til milde bugtende agre. Fra øst til vest findes flad riviera sandstrand og dramatiske lodrette klippekyster.

Gotland er øen med det specielle landskab, kalkstensklitter og rauker, der giver øen det specielle skær. Men også øen med sin anderledes og rige kulturarv og historie. Her er masser af oplevelser, hvor du kan opdage eventyr, få smagsoplevelser og ny energi bare ved at vandre i den smukke natur med de mange strande og havet, der omgiver øen.

Vi skal opleve Sveriges største ø, bl.a. middelalderbyen Visby, som uden tvivl er den bedst bevarede middelalderby i Skandinavien og som kom på UNESCO’s lister over verdens Kulturarv i 1995.

Program:

1. dag: Efter opsamling går turen mod Sverige. Undervejs serveres rundstykke og kaffe/the i bussen. Der bliver mulighed for frokost undervejs (frokost for egen regning). I Oskarshamn skal vi med færgen til Gotland. Inden vi skal ombord serveres en pålægsbolle inkl. en øl eller vand ved bussen. Vi ankommer til Visby sidst på aftenen og kører direkte til hotellet.

2. dag: Efter et dejligt morgenmåltid er der guidet byrundtur i Visby med lokalguide, hvor vi oplever den spændende og velbevarede middelalderby, der er omgivet af en 3,5 km lang ringmur. Frokosten nydes på lokal cafe. Herefter er resten af dagen til fri disposition. Aftensmaden nydes på hotellet.

3. dag: Heldagsudflugt til det nordlige Gotland og Fårö, som ligger helt oppe i nord, nærmest i forlængelse af selve Gotland. Fårö var i krigs- og efterkrigstiden lukket for folk udefra pga. store militære anlæg og er først blevet genåbnet i 1998. For naturfolk og kunstnere er Fårö synonymt med uforstyrret fred. Himlen er højere, kystvidderne bredere, raukerne er større, og der kan være hele ”fossilmarker” i vandoverfladerne. Mod øst flader det hele ud i intetheden på Sveriges bedste sandstrand, nærmest en riviera. Godtland er også i de senere år blevet kendt for sit madhåndværk. Vi besøger Stafva Gård, som fremstiller forskellige oste, især bløde oste, drikkevarer som øl, mælk og æblejuice samt is og Gotlands uldprodukter. Gården har også sin egen gårdbutik, så der er mulighed for at købe forskellige produkter med hjem.

4. dag: Heldagsudflugt til Storsudret, det sydlige Gotland, hvor vi bl.a. skal besøge Grötlingbo Kirke, hvor Asger Jorn ligger begravet. Herefter videre til Kattlundsgård, Vamlingbo Præstegård, Lars Jonsson museet samt ”naturum” Vamlingbo Kirke, Körsnärsgård og Öja.

5. dag: Efter en dejlig morgenbuffet går turen atter mod fastlandet. Kl. 12.00 tager vi færgen fra Visby til Oskarshamn og fortsætter turen ned gennem Sverige retur til Fyn. På færgen vil der være mulighed for frokost (frokost for egen regning) samt stop undervejs i Sverige med mulighed for aftensmad (aftensmad for egen regning). Vi ankommer til Fyn omkring midnat efter en fantastisk tur på Gotland.

 

Rigtig god fornøjelse.

Pris og info

Dato: Onsdag, den 28.08.19 – Søndag, den 01.09.19

 

Pris: Kr.  6.498,- pr. pers.

 

Tillæg eneværelse: kr. 1.520,- (Kontakt Nyborg Rejser ved booking af eneværelse)

 

Prisen inkluderer:

  • 4 x overnatning i delt dobbeltværelse i Visby
  • 1/1 pension begyndende med morgenmad på 2. dagen og afslutter med morgenmad på afrejsedagen
  • Rundstykke inkl. en kop kaffe/the eller the ved bussen på udturen
  • Sandwich inkl. en øl eller vand ved bussen på udturen
  • Kaffe og småkage ved bussen på udturen og hjemturen
  • Alle udflugter med dansk guide
  • Entreer til museumsbesøg Kattlundsgård, Körsnärsgård, Bunge Museet
  • Rundvisning på Stafva Gård
  • Færgeoverfart tur/retur Oskarshamn/Visby
  • Broafgift Storebælt og Øresund tur/retur
  • Bustransport i moderne turistbus bemandet med 1 erfaren chauffør
  • Rejsegarantifond og moms.

 

Prisen inkluderer ikke:

Drikkevarer og evt. entreer udover nævnte.

 

Afbestilling: 6 % af rejsens pris

 

Valuta: Svenske kr.

 

Hotel:

Best Western Solhem Hotel, Visby -Solhemsgatan 3 – 62158 Visby – Tel.: +46 498-259000

 

Busafgang/hjemkomst:

Fredericia, OK-tanken kl. 07.45/01.15

Middelfart, Afk. 58B, Staurby kl. 08.00/01.00

Odense, Rosengårdscenteret v/Shell kl. 08.45/00.15

Svendborg, Klosterplads kl. 08.45/00.15

Nyborg, Toldbodgade kl. 09.30/23.30

 

Mulighed for yderligere påstigningssteder – Kontakt Nyborg Rejser

 

Turen er på forespørgsel, kontakt os gerne pr. tlf.