fbpx

Skagen – Toppen af Danmark i Påsken

02.04.2021

-

04.04.2021

DKK3.198,00

Påsken byder på masser af traditioner og hygge. Dagene bliver længere og lysere, og der kommer farver på det danske landskab. Nyd Påsken på Toppen af Danmark med masser af oplevelser. Vi bor på Aalbæk gl. Kro, et historisk badehotel blot 20 kilometer syd for Skagen og 800 meter til den dejligste sandstrand på Nordjyllands østkyst. Det siges at selveste H. C. Andersen gjorde holdt ved kroen for at få vådt og tørt til både ham selv og kusken på vej til Skagen.

1 dag: Efter opsamling går turen mod Børkop Vandmølle, som ligger i det smukke østjyske naturområde. Børkop Vandmølle fungerer stadig som originalt mølleri, og i det tidligere stuehus findes en dejlig restaurant. Her nyder vi en lækker frokost, inden turen fortsætter op gennem Jylland mod Aalbæk. Undervejs nyder vi kaffe og kage ved bussen.

Sidst på dagen ankommer vi til Aalbæk gl. Kro, hvor vi tjekker ind. Aftensmaden nydes på hotellet. Efter aftensmaden kører vi en tur til Solnedgangspladsen i Skagen. Solnedgangspladsen er for mange forbundet med en helt særlig stemning med bjergtagende solnedgange, der emmer af Skagens poesi året rundt. Hver aften stimler folk til pladsen for at nyde det helt særlige lys fra solens sidste stråler, når de danser over havet.

2 dag: Efter et dejligt morgenmåltid skal vi på dagsudflugt til bl.a. Gl. Skagen. Her mødes vi med vores lokalguide, der tager os med på tur til fods. Vi går via små charmerende veje og stier. Vi hører om Skagenshusene og om bydelens fascinerende historie og spændende personligheder. Efter en hyggelig gåtur gennem Gl. Skagen, kører vi til Brøndums Hotel, hvor vi nyder en dejlig Påskefrokost inkl. en genstand. Turen fortsætter til Danmarks nordligste punkt, Grenen, hvor vi tager med Sandormen ud til spidsen, hvor de to haver Skagerrak og Kattegat mødes. Efterfølgende besøger vi klitterne vest for Skagen by, hvor tårnet af den gamle sognekirke, i dag kendt som ”Den Tilsandede Kirke” står. Her nyder vi kaffen ved bussen inden vi tager turen til Råbjerg Mile, den store vandreklit, som ikke kan sammenlignes med nogen anden naturoplevelse i Danmark. Sidst på dagen er vi atter retur på vores hotel. Aftensmaden nydes på hotellet.

3 dag: Efter et dejligt morgenmåltid pakker vi bussen. Turen på den sidste dag går via Uggerby og Skibsby til Rubjerg Knude Fyr, hvor vi får lidt tid på egen hånd til at opleve det smukke Fyr og selve Rubjerg Knude i det spektakulære landskab. Det ikoniske Rubjerg Knude Fyr, står stolt og majestætisk på toppen. Der har det stået siden 1899 indtil det i 2019 blev flyttet ved menneskelig indgriben. Vi fortsætter turen til Kunstnerbyen Lønstrup. Besøg Kunsthåndværkernes åbne værksteder, og få en unik mulighed for at komme helt tæt på. Det lille fiskerleje har bevaret sin ægte charme og identitet, og er især et populært sted for kunstnere, kunsthåndværkere, skuespillere og komponister. Besøg Kunsthåndværkernes åbne værksteder på egen hånd. Vi fortsætter herefter mod Frederikshavn, hvor vi nyder en dejlig frokost i Møllehuset. Herefter går turen mod Fyn med stop undervejs, hvor der bydes på kaffe og kage ved bussen.

Rigtig god fornøjelse.

Pris og info

Dato: Fredag, den 02.04 til søndag, den 04.04.21

 

Pris: Kr. 3.198, – pr. pers.

 

Tillæg: Enkeltværelse Kr. 475,- pr. pers.

 

Prisen inkluderer:

  • 2 x overnatninger i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad på Aalbæk gl. Kro
  • 2 x 2-retters aftenmenu på Aalbæk gl. Kro
  • 1 x frokost i Restaurant Børkop Vandmølle
  • 1 x Påskefrokost inkl. 1 genstand på Brøndums Hotel
  • 1 x frokost i Restaurant Møllehuset
  • Kaffe og kage ved bussen på ud- og hjemtur
  • Solnedgangstur til Solnedgangspladsen i Gl. Skagen på dag 1
  • Udflugt på dag 2 med guidet tur i Gl. Skagen til fods, tur med Sandormen til Grenens spids og besøg ved Den Tilsandede Kirke og Råbjerg Mile inkl. kaffe og småkage ved bussen
  • Besøg ved Rubjerg Knude Fyr og i Kunstnerbyen Lønstrup
  • Bustransport, moms
  • Rejsegarantifond

 

Afbestillingsforsikring: 6,25% af rejsens pris.

 

Hotel: Aalbæk gl. Kro, Skagensvej 42, 9982 Aalbæk

 

Busafgang/hjemkomst:

Nyborg, Toldbodgade kl. 09.30/19.45

Svendborg, Klosterplads kl. 09.30/19.45

Odense, Rosengårdscentret v/Shell kl. 10.15/19.00

Middelfart, Afk. 58B, Staurby kl. 11.00/18.15

Fredericia, Bødkervej 1, OK-Tank kl. 11.15/18.00

 

Mulighed for yderligere påstigningssteder – Kontakt Nyborg Rejser