Der findes mange smukke historiske bygninger i Vejle, men gennem de seneste år er Vejle også blevet brugt som legeplads for danske og internationale arkitekter. Rundt om i byen kan man finde arkitektoniske perler, hvor den mest kendte nok er Bølgen. Men en anden bygning, der fortjener mindst lige så meget opmærksomhed, er Olafur Eliassons bygningskunstværk, Fjordenhus, der rejser sig fra vandet i Vejle Fjord.
Når vi ankommer til Vejle, får vi serveret en pariserbøf på Restaurant Remouladen, der ligger dejligt ned til lystbådehavnen. Herefter kører vi den korte tur til Fjordenhus, hvor en guide venter os. Halvdelen af gruppen skal nu på en rundvisning i den kunstneriske bygning, mens den anden halvdel skal på en byrundtur i bussen, hvor vejen går forbi nogle af de andre særlige bygninger, man finder i Vejle. Efter ca. en time bytter grupperne. Rundvisningen på Fjordenhus tager os bl.a. med ned i kælderen, der ligger under vandets overflade. Her kan man bl.a. se de unikke møbler, Olafur Eliasson skabte helt specielt til stedet. Gang på gang bliver man overrasket, når man går gennem Fjordenhus, og både form og udsyn skifter, afhængigt af hvor man befinder sig. Bygningen er uden lige linjer, og murstenene er lagt helt bevidst, så de forskellige farver og former hylder omgivelserne mest muligt – her er et evigt samspil mellem lys, vind og vand.
På vej mod Fyn holder vi en pause ved Tørskind grusgrav, hvor man finder ni skulpturer af kunstnerne Robert Jacobsen og Jean Clareboudt. Her får vi kaffe og kage fra bus og tid på egen hånd til at se sig om i skulpturparken.
Rigtig god fornøjelse,
Pris og info
Dato: Lørdag, den 15.07.23
Pris: Kr. 765,- pr. pers.
Prisen inkluderer:
- Frokost
- Entré til Fjordenhus
- Guidet rundvisning Fjordenhus
- Besøg Vejle
- Tørskind grusgrav
- Kage og kaffe/the ved bussen på hjemtur
Busafgang/hjemkomst:
Svendborg, Vestergade v/COOP 365 kl. 09.35
Ringe v/OK-tank, Lombjergevej kl. 09.55
Odense, Parkering Syd, Søndre Hospitalsvej 6, 5260 Odense S kl. 10.15/ca. 18.00
Årup afk. 55 Pendler plads kl. 10.35
Middelfart, Afk. 58B Staurby kl. 10.55
Mulighed for yderligere påstigningssteder – kontakt Nyborg Rejser