fbpx

Friedrichstadt

06.05.2023

kr.745,00

Friedrichstadt

Friedrichstadt er noget nær den mest romantiske by, man kan forestille sig. Det er en sand perle, der rejser sig midt i det flade marskland. Maleriske trappegavle i renæssancestil spejler sig i kanalerne, og husenes døre og vinduer er fyldt med udskæringer.

Friedrichstadt blev grundlagt i 1621, og under Frederik d. 3. – hertug af Slesvig-Gottorp. Dels som et asyl for de hårdt trængte hollandske protestantiske religiøse flygtninge og dels at hollændernes handelserfaringer kunne blive drivkraft i et handelscenter. De hollandske rødder fornægter sig ikke, og således findes der stadigvæk fem forskellige trossamfund i byen. Friedrichstadt minder meget om en typisk hollandsk by med sin specielle gadestruktur, huse i hollandsk renæssancestil og snoede kanaler – derfor har byen også fået kælenavnet ”Lille Amsterdam”.

Selvom de hollandske tilflyttere var flygtet fra deres hjemland, efterlod de ikke alt bag sig. De tog den karakteristiske hollandske byggestil med sig, så byen i dag fremstår som et yndigt stykke Miniholland i Tyskland.

Byen er anlagt med helt lige gader, der skærer hinanden i rette vinkler, og over de smukke gamle døre kan man mange steder finde de gamle husmærker, der blev brugt, inden man indførte husnumre.

Efter ankomst til Friedrichstadt skal vi på en sejltur med en dansktalende guide på kanalerne, som her hedder “Grachten”. Det er en smuk tur, hvor man ser de charmerende huse fra en helt ny vinkel. Herefter får vi serveret en 2-retters menu på restaurant Zum alten Ruderhaus. Restauranten ligger skønt ud mod kanalerne i den nordlige del af byen.

Herefter kan man tage en rundtur i byen med fortællinger fra chaufføren eller vælge at gå rundt på egen hånd.

Husk pas og euro

Rigtig god fornøjelse,

Nyborg Rejser

Pris og info

Dato: Lørdag, den 06.05.23

 

Pris: Kr. 745,- pr. pers.

 

Prisen inkluderer:

  • Frokost
  • Sejltur på kanaler i Friedrichstadt

 

Busafgang/hjemkomst:

Svendborg, Vestergade v/Coop 365 kl. 06.50/19.20

Ringe, Lombjergevej v/OK kl. 07.10/19.00

Odense, Parkering Syd, Søndre Hospitalsvej 6, 5260 Odense S kl. 07.30/18.30

Årup, afk. 55 Pendlerplads, kl. 07.50/18.10

Middelfart,afk. 58B kl. 08.10/17.50

 

Mulighed for yderligere påstigningssteder – kontakt Nyborg Rejser

HENT PDF FOLDER