Oplev det eventyrlige Bornholm fra første række. Vi bor på det 4-stjernet Griffen Spa Hotel i Bornholms største by Rønne, lige ud til havet. Øen byder på masser af spændende oplevelser og seværdigheder, og vi skal have det hele med. Tag på en spadseretur langs promenaden, til havnen samt nyde stranden og hotellets spafaciliteter. Nyd livet i byen med shopping eller cafébesøg. Oplev den særlige natur med de imponerende klippepartier og sprækkedale med lokalguide. Hør om de interessante kirker, bygningsværker, borgruiner og hvordan den kolde krig har også sat sine spor på øen. Sidst, men ikke mindst, skal vi selvfølgelig smage på Bornholm. Fiskebuffet, Sol over Gudhjem, og kaffeslabberas med kager i alle afskygninger. Alt er inkluderet i prisen.
1 dag:
Efter opsamling går turen via Storebælt og Øresund mod Ystad. Undervejs bydes der på kaffe og rundstykker ved bussen. Fra Ystad tager vi færgen til Rønne, hvor vores rejse rundt på øen starter. Vi mødes med vores lokalguide, der tager os med rundt på den sydlige del af øen. Gennem det smukke landskab til Dueodde med små stop undervejs, skalvi bl.a. se den lille oase, fiskerlejet Snogebæk og besøger en af Bornholms små hemmeligheder. I nostalgiske omgivelse og i kyse serveres et fantastisk kagebord – Bornholms spejling af det sønderjyske kaffebord – med klassikere som lagkage, frugttærter, boller med tandsmør, bistik, kyskager, kringle, skærekage og meget mere – et besøg man med forventning kan se frem til. Sidst på eftermiddagen tjekker vi ind på det 4-sternet hotel Griffen. Aftensmaden nydes på hotellet.
2 dag:
Efter et dejligt morgenmåltid, er vi klar til at opleve Bornholm med lokalguide. Vi starter naturligvis i Rønne, hvor vi skal høre om byens historie og afslutning på 2. verdenskrig og den kolde krig. Langs øens vestkyst kører vi til fiskerbyen Hasle. Herefter, er det videre til Allinge-Sandvig, som har fået en hel særlig placering på landkortet; klipperne, de hyggelige gader og fine bademuligheder samt det årlige folkemøde. Vi fortsætter forbi Helligdomsklipperne, Den Sorte Gryde – måske ser vi Grotteedderkoppen. Vi gør holdt i Gudhjem, den smukke havneby med de stejle, smalle gader og hyggelige huse. Her nyder vi frokost på røgeriet, der byder på lækre Bornholmske specialiteter. Vi runder Svaneke, hvor der er tid på egen hånd. Måske har du lyst til en øl fra det kendte bryghus, inden vi sætter kurs mod Østerlars kirke. Sidst på eftermiddagen er det muligt at nyde 1000 kvadratmeter Bornholmsk Diamantspa på hotellet. Aftensmad på hotellet.
3 dag:
Efter et dejligt morgenmåltid pakkes bussen og vi tager turen langs kysten til Hammershus, Nordeuropas største borgruin. Her kan man virkelig få gang i fantasien og opleve den bornholmske historie. Herefter går turen tilbage mod Rønne, hvor du får tid på egen hånd og til frokost (for egen regning), inden vi skal ombord på færgen til Ystad først på eftermiddagen.
Velkommen til nogle dejlige dage på Bornholm og god fornøjelse,
Pris og info
Dato: Søndag, den 12.06.22 til tirsdag, den 14.06.22
Pris: Kr. 3.195 – pr. pers i delt dobbeltværelse.
Tillæg værelse med balkon & udsigt: Kr. 600,- pr. værelse.
Tillæg eneværelse: Kr. 650,- pr. pers.
Prisen inkluderer:
- 2 x overnatning i delt dobbeltværelse inkl. halvpension begyndende med aftensmad på ankomstdag og afslutter med morgenmad på afrejsedag
- 2 x kaffe efter middag på hotellet
- Adgang til Bornholmsk Diamant Spa faciliteter på hotellet
- Kaffe og rundstykke ved bussen på udtur
- Halvdagsudflugt med lokalguide på dag 1
- Stort klassisk kagebord og kaffe på dag 1
- Heldagsudflugt med lokalguide på dag 2
- Fiskebuffet i Gudhjem
- Entré til Østerlars kirke
- Udflugt til Hammershus Slotsruin
- Rønne på egen hånd
- Færge Ystad-Rønne tur/retur
- Bustransport, broafgifter og moms
- Rejsegarantifond
Afbestilling: 6% af rejsens pris.
Hotel:
Griffen Spa Hotel ****
Nordre Kystvej 34,
3700 Rønne
https://bornholmhotels.dk/griffen-spa-hotel/
Busafgang/hjemkomst:
Middelfart, afkørsel 58B (Strib) kl. 07:00
Aarup, afkørsel 55 kl. 07:20
Svendborg, Vestergade ved Coop 365 kl. 07:00
Ringe, OK-Tank på Lombjergevej kl. 07:25
Odense, Park & Ride, Søndre Hospitalsvej 6 kl. 07:45 / 23:45
Langeskov ved kroen kl. 08:10
Nyborg ved vejerboden kl. 08:30
Mulighed for yderligere påstigningssteder – kontakt Nyborg Rejser