Tag med på denne sommerudflugt.
REGAN Vest – Koldkrigsbunkeren
Skjult for offentligheden og landets fjender, opførte de danske myndigheder i 1962-68 en atombunker, som skulle rumme regeringen, embedsmænd og dele af kongehuset hvis 3. verdenskrig brød ud. Herfra skulle landet ledes gennem en krisesituation. Faldt REGAN Vest, så faldt Danmark – og dermed det danske demokrati
Nu kan du opleve anlægget, kaldet REGAN Vest, som er en underjordisk by med plads til 350 personer med bl.a. hospital og 232 rum. Dybt begravet en halv kilometer inde i en bakke, 60 meter under jorden i en kridtbakke i Rold Skov. Efter mange års forarbejde åbner Nordjyske museer anlægget som museum i foråret 2023. Bunkeren står i dag uberørt og er fuldt møbleret med alt det originale interiør og vi skal på en eksklusiv rundvisning i bunkeren. Som en del af besøgsoplevelsen skal vi også vandre ad nye stier, oven over bunkeranlægget og på den måde få en fornemmelse af anlæggets størrelse og funktion.
Maskinmestervillaen
Indgangen til selv bunkeren er skjult mellem træerne i skoven, men foran den og ud mod vejen ligger en gul murstensvilla, som også var med til at skjule bunkerens indgang. Her boede maskinmesteren med sin familie. Det var ham, der havde det daglige tilsyn med bunkeren.
Villaen er indrettet, som den kunne have se ud i 1980, da der boede en familie med far, mor og to børn. Som en del af museumsoplevelsen kan du selv gå på opdagelse i deres hjem, og på skærme kan du høre de enkelte familiemedlemmer fortælle om deres hverdag under den kolde krig.
Udstillingsbygningen
Foruden bunkeren og den gule villa består Koldkrigsmuseet REGAN Vest også af en nyopført velkomst- og udstillingsbygning, hvor du blandt andet finder en udstillingen, der fortæller om den kolde krig, det danske beredskab i krisesituationer samt om bunkerens konstruktion og samtid.
Endelig er der mulighed for publikum at vandre ad nye stier på selve kridtbakken oven over bunkeranlægget. En tur, der giver en god fornemmelse af bunkeranlæggets størrelse og funktion.
Efter rundvisningen spiser vi frokost på nærvedliggende Rold Storkro inden turen går mod syd.
Turen er ikke egnet for gangbesværede.
Rigtig god fornøjelse,
Pris og info
Dato: Søndag, den 04.06.23
Pris: Kr. 965,- pr. pers.
Prisen inkluderer:
- Smurt rundstykke og kaffe/te
- Entré og rundvisning i REGAN Vest
- Frokost på Rold Storkro
Busafgang/hjemkomst:
Nyborg, Vesterhavnen v/Vejerboden kl. 06.00/18.00
Odense, Parkering Syd, Søndre Hospitalsvej 6, 5260 Odense S kl. 06.30/17.30
Middelfart, Afk. 58B, kl. 07.10/16.50
Fredericia, Strevelinsvej v/Rema 1000, kl. 07.20/16.40
Vejle, Solkilde Allé, Bilka P-plads kl. 07.40/16.20
Mulighed for yderligere påstigningssteder – kontakt Nyborg Rejser