fbpx

Hamburg og Miniatur Wunderland – verdens største modeljernbane

25.09.2023

-

26.09.2023

kr.2.195,00

2 dages busrejse inkl. halvpension.

Oplev Miniatur Wunderland, verdens største modeljernbane i Hamburg og én af Tysklands største attraktioner med ca. en million besøgende gæster om året. Shop løs i de mange forskellige butikker og nyd livet på caféerne i Tysklands næststørste by.

Højdepunkter

  • Miniatur Wunderland
  • Havnerundtur
  • Shopping
  • Seværdigheder

.

 

Dag 1: Udrejse til Hamburg

Efter opsamling kører vi over grænsen mod Hamburg. Undervejs holdes passende pauser.

Ved ankomst til Hamburg skal vi, lige ved siden af den nye imponerende Elbphilharmonie der er tegnet af det schweiziske arkitektfirma Herzog & de Meuron, ind og besøge Miniatur Wunderland. Begge dele ligger i bydelen Speicherstadt eller “pakhusbyen”, som er et område med renoverede pakhuse, der er spækket med caféer, museer og luksuriøse penthouselejligheder.

Her møder vi verdens største modeljernbane, der befares af hundredvis af tog i alle afskygninger. Tag på rejse fra Skandinavien igennem Tyskland til Østrig, Schweiz og Italien. Af højdepunkter kan nævnes kørende biler, lufthavn med lettende og landende fly, og ikke mindst et utal af både realistiske og morsomme detaljer. Hvert kvarter ruller natten ind over anlægget med aftendæmring, nat og morgen. Overalt på anlægget findes små scenerier af såvel vittig som hverdagsagtig karakter – her er én kørt galt – der bydes til fest – her er trafikprop og der er Spiderman på spil etc.

Indkvartering på hotellet og middag (2-retters menu) på nærliggende restaurant.

Dag 2: Hjemrejse til Danmark

På anden dagen har du mulighed for at opleve Hamburg på egen hånd, og lade dig friste af en hyggelig shopping-tur gennem byen, som byder på af masser af butikker/ storcentre med mærkevarer, eller slå dig ned på en fortovscafé, eller tag med på en hyggelig sejltur i Hamburg i ca. 2 timer.  (denne tur skal bestilles hjemmefra).

Sidst på eftermiddagen går turen atter hjem. Ved grænsen laver vi et stop, så der er mulighed for grænsehandel, inden vi fortsætter det sidste stykke hjem til Danmark.

Rigtig god fornøjelse,

Nyborg Rejser

Pris og info

Dato: 25.09.23 til 26.09.23

 

Pris: Kr. 2.195,- pr. pers. i delt dobbeltværelse

Tillæg eneværelse: kr. 600,- (begrænset antal)

Prisen inkluderer:

  • Kørsel i moderne 4* turistbus
  • Bussen er bemandet med dygtig og rutineret chauffør
  • Alle regler om køre- og hviletid overholdes
  • 1 overnatning på Hotel Crowne Plaza Hamburg City Alster
  • 1 x morgenmad
  • 1 x aftensmad
  • Entré til Miniatur Wunderland
  • Afgifter, udvidet ansvarsforsikring og bidrag til Rejsegarantifonden

Ikke inkl.

  • Frokoster, drikkevarer og ikke nævnte entréer etc.
  • Havnerundfart 2 timer – denne tilkøbes ved bestilling af rejsen. Pris kr. 225.- per person

 

Hotel Crowne Plaza Hamburg City Alster ****

Det 4-stjernede Crowne Plaza Hamburg – City Alster Hotel centralt i bymidten, byder på et spabad, sauna faciliteter og en indendørs pool. Mange af Hamburgs spændende attraktioner er i gåafstand fra hotellet.

Værelserne har udsigt over Alster-søen og tilbyder værdiboks til bærbar pc, et skrivebord, kaffe- og te-faciliteter. Alle værelser har bad/toilet, samt TV. Hotellet har elevator.

Hotellet ligger midt i den idylliske by Schwalenberg, et hyggeligt hotel med en behagelig og uformel atmosfære, ideelt til nogle fredelige dage med afslapning og gode oplevelser. Alle værelser har bad/toilet, TV og telefon. Desuden har hotellet en fortræffelig restaurant og en hyggelig Bierstube, hvor man bl.a. kan nyde frisktappet øl. Hotellet har også solarium, opholdsrum og sauna. Der er ingen elevator, men hotellet har kun 2 etager, og personalet er behjælpelige med bagagen.

Hotel Crowne Plaza Hamburg City Alster

 

Busafgang/hjemkomst:

Nyborg, Toldbodgade kl. 06.00

Ullerslev v/Forsamlingshuset kl. 06.20

Langeskov v/Kroen kl. 06.25

Svendborg, Vestergade v/Coop 365 kl. 06.00

Ringe, Lombjergevej v/OK kl. 06.20

Odense, Parkering Syd, Søndre Hospitalsvej 6, 5260 Odense S kl. 06.45

Middelfart, Afk. 58B, Staurby kl. 07.30

 

Hjemkomst sidst på eftermiddagen/først på aftenen

Mulighed for yderligere påstigningssteder – kontakt Nyborg Rejser

 

Turen er på forespørgsel, kontakt os gerne pr. tlf.

HENT PDF FOLDER