fbpx

Holmegaard Værk

06.07.2023

kr.675,00

Holmegaard Værk har gennem tiderne forsynet mange danske hjem med funktionelt og dekorativt glasdesign. På glasværket er der gang på gang blevet udtænkt, formet og leveret ikoniske klassikere til Danmark og resten af verden. I dag skal man lede længe efter et dansk hjem, der ikke har et stykke Holmegaard på middagsbordet eller til pynt på hylderne.

Vi starter med at køre til restaurant Mona Lisa i Næstved, hvor vi får serveret 3 stykker brød og en osteanretning, inden vi kører videre til det prisbelønnede Holmegaard Værk. I foråret 2022 vandt museet en pris ved ’European Museum of the Year Award’ for det store arbejde med at sætte fokus på og bevare arven fra traditionen med at fremstille glas – både gennem udstillingerne og de levende værksteder. Der er rigeligt med oplevelser i den gamle fabriksbygning. Se den ikke mindre end syv meter høje og 40 meter brede reolvæg med mere end 42.000 unikke stykker glas fra bl.a. Holmegaard, Odense Glasværk og Kastrup. Eller tag dig tid til at beundre Kählers kunstneriske keramik eller dykke ned i oldtidsfund fra Holmegaard Mose i en af de andre udstillinger. Man kan også besøge særudstillingen ’De Udvalgte’, hvor man kan se nogle af Louise Hindsgavls fantastiske figurer.

På værkstederne kan man se de dygtige kunsthåndværkere forme og skabe, og man kan også selv få lov til at prøve kræfter med at arbejde med glas eller ler. Ved ankomst til Holmegaard Værk får vi hver især udleveret en audioguide, der leder os sikkert gennem udstillingerne. Her kan man høre om arbejdslivet på Danmarks første, sidste og eneste eksisterende glasværk. Ud på eftermiddagen vender vi tilbage til Fyn efter en oplevelsesrig dag med glaskunst, keramik og kulturhistorie i højsædet.

God fornøjelse!

Nyborg Rejser

Pris og info

Dato: Torsdag, den 06.07.23

 

Pris: Kr. 675,- pr. pers.

 

Prisen inkluderer:

  • Frokost
  • Entré
  • Audioguide

 

Busafgang/hjemkomst:

Svendborg – Vestergade ved Coop 365 kl. 08.20/18.15

Ringe – Lombjergevej v/OK-tanken kl. 08.40/17.45

Odense – Parkering Syd, Søndre Hospitalsvej 6, 5260 Odense S kl. 09.00/17.30

Langeskov v/Kroen – kl. 09.20/17.10

Ullerslev v/Forsamlingshuset –  kl. 09.25/17.05

Nyborg – Vesterhavnen v/Vejerboden kl. 09.45/16.45

 

 

 

 

Mulighed for yderligere påstigningssteder – kontakt Nyborg Rejser.

 

 

Turen er på forespørgsel, kontakt os gerne pr. tlf.

HENT PDF FOLDER