fbpx

Pellworm

24.08.2023

kr.1.075,00

Pellworm – øen under havets overflade

Tag med til den ”glemte” ø Pellworm i det tyske Vadehav. Hør en naturvejleder fortælle om egenrådige frisere, voldsomme stormfloder, landvinding, fugletræk samt den dramatiske historie om den forsvundne by Rungholt. Som et andet Atlantis forsvandt byen på dramatisk vis under den store ”menneskedrukner” – stormfloden i 1362. Det siges, at man på vindstille dage endnu kan høre kirkeklokken, der hvor den rige og driftige handelsby engang lå

Øen er præget af den særlige, frisiske kultur, og her har livet altid budt på store udfordringer. Naturkatastrofer har ofte truet beboerne, og for at beskytte sig har man bygget diger, der nu bliver forstærket og bygget højere. Man har tidligere ”indvundet” området fra havet, skabt
det om til lavtliggende land og bosat sig på niveauer langt under havets overflade.

På udturen får vi et rundstykke og kaffe/the fra bussen, inden vi når færgen i Nordstrand. Efter sejlturen går turen øen rundt med en naturvejleder. Vi besøger det lille private Rungholdt museum og den gamle kirke, St. Salvator, én ud af 4 kirker i Vadehavsområdet, beliggende på den såkaldte ”hellige linje”. Frokosten spiser vi på en lokal restaurant. Pellworm er ikke så turistpræget som de øvrige tyske vadehavsøer, men den er fyldt med charme og atmosfære.

NB: Ikke egnet for gangbesværede!

Rigtig god fornøjelse,

Nyborg Rejser

Pris og info

Dato: Mandag, den 24.08.23

 

Pris: Kr. 1.075,- pr. pers.

 

Prisen inkluderer:

  • Rundstykke og kaffe ved bussen på udtur
  • Færge
  • Frokost på lokal restaurant

 

Busafgang/hjemkomst:

Nyborg, Vesterhavnen v/Vejerboden kl. 05.30

Ullerslev, Busstop v/ kirken kl. 05.50

Langeskov, v/Kroen kl. 05.55

Odense, Parkering Syd, Søndre Hospitalsvej 6, 5260 Odense S kl. 06.15/ca. 20.00

Middelfart, ved afk. 58b Staurby kl. 07.00

 

 

Mulighed for yderligere påstigningssteder – kontakt Nyborg Rejser

Turen er på forespørgsel, kontakt os gerne pr. tlf.

HENT PDF FOLDER