fbpx
På vej med Nyborg Rejser

Kvalitet & sikkerhed på vejen

Se mere

Sikkerhed, tillid og troværdighed.

Nyborg Rejser A/S går ikke på kompromis med kvalitet og sikkerhed.

Kvalitet & sikkerhed hele vejen rundt.

Nyborg Rejser  har stor fokus på kvalitet og sikkerhed, vi modtog som en af de første inden for persontransport i 1994 en ISO-9001 certificering, som bevis på et internationalt kvalitets niveau. Vi arbejder altid efter kvalitetsparametrene, sikkerhed, tillid og troværdighed.

Vi er bl.a. specialister i kørsel med liftbus og transport af grupper, der stiller specielle krav i forhold til gruppens sammensætning og chaufførens formåen. Derfor sørger vi for at chaufførerne er veluddannede, de deltager løbende i obligatoriske kurser omkring bl.a. køre/hviletidsbestemmelser, sikkerhed og førstehjælp.

Nyborg Rejser  har også erfaring med transport af demente og blev i 2019 udnævnt til demensvenligt trafikselskab. Folk med demenssygdomme stiller store krav til alle involverede, det gælder også, når de skal transporteres.  Således har Nyborg Rejser i årevis transporteret mennesker med demens rundt i landet, ligesom selskabet har kørt for demensferierne på Nyborg Strand. For medarbejderne betyder det daglig kontakt og samarbejde med demente, og det kræver indsigt og viden. På den baggrund har en demenskonsulent undervist personalet, og trafikselskabet har modtaget certifikatet, "Vi er Demensvenner".

Alle busserne er udstyret med det lovpligtige sikkerhedsudstyr og busserne overvåges af et Web-track system. Det betyder, at vi hele tiden kan orientere os og rådgive vores chauffører til en mere sikker rute i forhold til uvejr, ulykker på vejen eller lignende.

Vi har implementeret hjertestartere i alle vore busser.

Vi har eget værksted hvor vi systematisk udfører forebyggende kontrol på alle vore busser.